Tunguusisk spriaken

A tunguusisk spriaken (uk wel: mandschu-tunguusisk spriaken) san en spriakfamile faan twaalew spriaken, diar temelk nai mäenööder san. Hat hää son 75.000 spreegern uun Nuurdsjiina, Uastsibiirien an uun a Mongolei.

Tekst üüb Öömrang


Spriadkoord faan Tunguusisk spriaken
* green: Nuurd-Tunguusisk
* ruad: Amur skööl
* blä: Mandschu

Ferlicht hiart Tunguusisk mä tu a Altaisk spriaken, det as oober ei seeker.

Iindialang
  • Tunguusisk 12 spriaken (+ 1 †), 75.000 spreegern
    • Nuurd-Tungusisk
      • Ewenen
        • Ewenisk (Lamutisk) (7.500, etnisk 17.000)
      • Ewenken
        • Ewenkisk-Solonisk (30.000)
        • Oroqenisk, Orontschisk (1.200, etnisk 7.000)
      • Negidalen
        • Negidalisk (200, etnisk 500)
    • Süüd-Tunguusisk
      • Süüduast (Amur-Skööl)
        • Nanaiisk
          • Nanaiisk, Goldisk, Hezhenisk (6.000, etnisk 12.000)
          • Kili, Kur an Urmi
          • Ultschisk, Oltschisk (1.000, etnisk 3.000)
          • Orokisk, Uilta (100)
        • Udeheisch
          • Udeheisk, Udigeisk, Qiakalanisk (100, etnisk 1.000)
          • Orotschisk, (100, etnisk 1.600)
      • Süüdwaast (Mandschu)
        • Mandschuurisk (100, etnisk 10 miljuunen) (mamenspriak faan a sjineesk keisern faan't Mandschu-Dynastii)
        • Xibenisk, Sibenisk, Xibo, Sibo, Sibe-Mandschurisk) (30.000, etnisk 170.000)
        • Jurchenisk, Juchenisk, Ruzhenisk, Nuchen, Nüzhen †

Ferglik
TaalManschuuriskEwenkisk
1ᡝᠮᡠ
emu		умӯн, умӯкэ̄н
umuun, umuukeen
2ᠵᡠᠸᡝ
dschuwe		дю̄р
djuur
3ᡳᠯᠠᠨ
ilan		илан
ilan
4ᡩᡠᠢᠨ
duin		дыгин
dygin
5ᠰᡠᠨᠵᠠ
sundscha		тунӈа
tunnga
6ᠨᡳᠩᡤᡠᠨ
ninggun		нюӈун
njungun
7ᠨᠠᡩᠠᠨ
nadan		надан
nadan
8ᠵᠠᡴᡡᠨ
dschakuun		дяпкун
djapkun
9ᡠᠶᡠᠨ
ujun		егин
jegin
10ᠵᡠᠸᠠᠨ
dschuwan		дя̄н
djaan

Luke uk diar
Commons Commonskategorii: Tunguusisk spriaken – Saamlang faan bilen of filmer
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.