St. Clemens sark

At sark wurd uun't juar 1236 baud. Jütidjs jääw at tau saarpen üüb Oomram, Noorsaarep an Sössaarep. At sark wurd uun a maden tesken jo tau saarpen baud. Leeder wurd at saarep Neebel trinjam at sark baud. Daalang as Neebel at gratst saarep faan Oomram.

St. Clemens sark tu Mechlenburg sin tidj noch saner sarktürn.

At sark stamt faan a romaanik an hää ään sarkskap. At saag as drewen mä raid an riaper. Iarst 1908 füng at sark en türn. Hi as 36 meeter huuch an mä kööber belaanj.[1] At jaft hög jüür staken uun a sark. Ään diarfaan as maaget ütj holt an wiset Jesus an sin twaalew jong gaster üüb en burd. At wurd ans bi strun fünjen. A dööpstian as faan a romaanisk tidj, amanbi so ual üs at sark salew. At sarkskap as smääl an baud üüs en skap. Bääft an üüb a lachter sidj faan a dör hää't en empoore. Det as en huuger böön, faan huar am fein deel üüb a pretjstuul luke koon. Iar wiar a plaatsen diar boowen fääst tu enkelt familin ferden. Tu det ferdialen faan a plaatsen saad am steeden gripen.

Üüb a sarkhoof stun föl likstianer faan 1670 tu 1830. Jo fertel faan at leewent faan a duaden an stun oner denkmoolskül.[2] Di bekäändst likstian as wel di faan di siamaan Hark Olufs. Uun a somer jaft at arke süürsdai inj en pretjei mä föl musiik.

At gemeen as föör a efangeelisk lidj faan't hialer eilun diar. Man uk föl baaselidj gung tu hööw. Uun Neebel jaft at uk at St. Clemens Hüs, huar a gemeen tuup kem koon, an at präästers hüs uun a jaat „Präästerstigh”. At jaft en sarkhoof muar bi a struat tu Noorsaarep, an en letjen sarkhoof för sialidj, wat ei bekäänd san. Uun Witjdün jaft det en letj sark faan amanbi 1900, wat uk föör`t pretjin brükt woort. A gemeen hää en buk faan 1486, Missale Slesvicense. Dethir buk as at äälst drükt buk faan Schleswig-Holstian an at ööder äälst drükt buk faan`t Däänsk, an diar jaft at bluat noch sjauer stak faan. Wilems woort det buk uun a sark ütjsteld, man normoolerwiis as det uun Kiel uun`t archiif faan a hööw.

 Commonskategorii: St. Clemens sark – Saamlang faan bilen of filmer

• Sidj faan a St. Clemens gemeen, Oomram, sjiisk

• Seenksteeden faan Neebel

1. Georg Quedens, Hans Hingst, Gerhard Stück, Ommo Wilts: Amrum. Landschaft, Geschichte, Natur. Jens Quedens, Amrum 1991, ISBN 3-924422-24-9, S. 81 ff.
2. Georg Quedens: Amrum. Breklumer Verlag, Breklum 2004, ISBN 978-3-7793-1110-2, S. 46 ff.

54.6529722222228.3560277777778

Didiar artiikel as uun det list faan gud artiikler, diar det leesen luane apnimen wurden. Uun uugenblak jaft at diar 73 faan.