Neon

Neon (eegentelk: neoon, faan greks νέος néos, nordfriisk nei) as en cheemisk element mä det ufkörtang Ne an det atoomnumer 10. Hat as en eedelgas.

Tekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer Neon, Ne, 10
Seerie Eedelgas
Skööl, Periode, Blook 18, 2, p
Klöör, Skak Gas saner klöör
CAS-Numer 7440-01-9
Uundial 0,005 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase 20,1797(6)[3][4] u
Kovalent-Raadius 58 pm
Van der Waals-Raadius 154 pm
Elektroonen [He] 2s2 2p6
1. Ionisiarang 2080,7 kJ/mol
2. Ionisiarang 3952,3 kJ/mol
3. Ionisiarang 6122 kJ/mol
4. Ionisiarang 9371 kJ/mol
Füsikaalisk [5]
Tustant gasfuremt
Kristal kuubisk
Sachthaid 0,900 kg · m−3[6] bei 273 K
Magnetismus diamagneetisk (Χm = −3,8 · 10−9)[7]
Smoltponkt 24,56 K (−248,59 °C)
Köögponkt 27,15 K[8] K (−246 °C)
Molaar Rüm (fest) 13,23 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 1,9 kJ/mol[8] kJ/mol
Smoltwaremk 0,34 kJ/mol
Faard faan a tuun 435[9] m/s
Waremkfeerang 0,0491 W/(m · K)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
18Ne

{syn.}

 1,67 s ε 4,446 18F
19Ne

{syn.}

 17,34 ms ε 3,238 19F
20Ne

90,48 %

 stabiil
21Ne

0,27 %

 stabiil
22Ne

9,25 %

 stabiil
23Ne

{syn.}

 34,24 s β− 4,376 23Na
24Ne

{syn.}

 3,38 min β− 2,470 24Na
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin (I) γ uun
rad·T−1·s−1		 Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
21Ne 3/2 −2,112 · 107 0,0025 15,8
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [6]
04 – Gasbutel

Üübpaase

H- an P-wäärnang H: 280
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 403 [6]
EU-Gefoorentiaken
ei bekäänd
ei bekäänd
R- an S-wäärnang R: ?
S: ?
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Bilen
  • SIMS-spektrum faan a isotoopen
    SIMS-spektrum faan a isotoopen
  • Elektroonenskel
    Elektroonenskel
  • En Neonröör
    En Neonröör
  • Rekloome mä neonröören
    Rekloome mä neonröören

Luke uk diar
Commons Commonskategorii: Neon – Saamlang faan bilen of filmer

Kwelen
  1. Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen för't infobx kem miast faan www.webelements.com (Neon) .
  3. Michael E. Wieser, Tyler B. Coplen: Atomic weights of the elements (IUPAC Technical Report). In: Pure and Applied Chemistry. Band 83, Nr. 2, 2011, S. 359–396, doi:10.1351/PAC-REP-10-09-14.
  4. IUPAC, Standard Atomic Weights Revised 2013.
  5. A taalen för't infobx kem miast faan www.webelements.com (Neon) .
  6. Iindraanj tu Neon uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 25. April 2017 (mä JavaScript).
  7. Robert C. Weast (Hrsg.): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990, ISBN 0-8493-0470-9, S. E-129 bis E-145. Wäärser uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Amreegent tu SI-wäärs.
  8. Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. Uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337; doi:10.1021/je1011086.
  9. (ütjden faan) David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics. 90. aplaag. (uun't näät: 2010), CRC Press/Taylor and Francis, Boca Raton, FL, Geophysics, Astronomy, and Acoustics, S. 14-49. bei 0 °C.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.