John Locke
John Locke [dʒɒn lɒk] (* 29. August 1632 uun Wrington bi Bristol; † 28. Oktuuber 1704 uun Oates, Epping Forest, Essex) wiar en ingelsken dochter an filosoof.
Tekst üüb Öömrang |
Locke woort uunsen üs grünjleier faan a liberalismus.[1]. Hi täält tuup mä Isaac Newton an David Hume üs fertreeder faan a britisk empirismus. Bütj Thomas Hobbes (1588–1679) an Jean-Jacques Rousseau (1712–1778) as hi en bedüdenen seenker faan't apkleerang.
Sin filosofii hed grat iinflööd üüb't suwereniteetsferklaarang faan a Ferianagt Stooten, at ferfaadang faan a Ferianagt Stooten an at ferfaadang faan't Fransöösk Rewolutsion. An uk leederhen baud flook ferfaadangen faan liberaal stooten üüb jodiar grünlaagen ap.
Uun sin buk Two Treatises of Government skrääw Locke, dat en regiarang bluas do legitiim as, wan hat det tustemang faan a regiareten hää, an wan hat a natüürelk grünjrochten Leewent, Freihaid an Eegendoom seeker stelt.
Jüst so üs Thomas Hobbes ferträät Locke det teorii faan a selskapsferdrach. Det määcht faan en regiarang hinget diarfaan uf, dat a regiareten freiwalag rochten ufdu. Muar üs Hobbes träät Locke diar för iin, dat at lidj det rocht üüb wederstant hää, wan en regiarang sin rochten masbrükt. Ööders üs bi Hobbes kön a minsken bi Locke oober uk hör rochten ferlees, wan's jo jin at selskap stel.
Kwelen
- Locke, John. A Letter Concerning Toleration Routledge, New York, 1991. p. 5 (Introduction)
Luke uk diar
Wikiquote: John Locke (sjiisk)
- Literatüür faan of auer John Locke uun a kataloog faan't Sjiisk Natsionaalbibleteek
- Werken faan an auer John Locke uun't Sjiisk Digitaal Bibleteek
- Persöönelkhaiden faan't Apkleerang: (uun Frankrik) Jean-Jacques Rousseau, Voltaire; (uun't Ferianagt Köningrik) Thomas Hobbes, David Hume, John Locke; (uun Holun) Baruch de Spinoza, (uun Sjiisklun) Henriette Herz, Marcus Herz, Immanuel Kant, Gottfried Wilhelm Leibniz.