Agung Berig
De Agung Berig (üüb Indoneesk: Gunung Agung of Huuch Berig) as en aktiiwen ialberig üüb det indoneesk eilun Bali. De berig as 3142 m huuch an det huuchst heewing faan't eilun.
 Tekst üüb Fering |
Histoore
De letst ütjbreeg faan 1963 an 1964 wiar det starkst eruptschuun faan en ialberig uun Indoneesien sant at ütjbreeg faan de Kraktau Ialberig uun’t juar 1883. Det begand de 18. Febrewoore mä letj eksploschuunen uun a kraater bi a toop. Letjet daar leeder lep en struum faan laawa ütj a kraater deel uun nuurden, wat en lengde faan 7,5 km lingd.
Tu salew tidj reerd ham püüroklastisk struumer deel a nuurdhing. De17. Marts kaam det tu’n hard ütjbreeg, huarbi en piiler faan eruptschuun schetsingwiis 19 hen tu 26 km huuch üübstiigd. Eesk faan a ialberig ferdiald ham fööraal tu a waast an nuurdwaast an wiar noch uun Jakarta efterwisboor, wat 1000 km widj faan a ialberig leit. Püüroklatisk struumer mä’n lengde faan hen tu 14 km stört ham deel at süüd- an uasthing faan Agung; faan jo stoorew dön miast lidj, diar deheer dai duadmaaget wurd. Auer dat at ütjbreegen uun’t rintidj üüb Bali fool, bildet ham kul an hiat struumer faan slober, wat Lahars het, wat dialwiis deel tu a eeg lingd. En naist, swaker ütjbreegen de 16. Mei hed en amanbi 20 km huuch piiler faan eruptschuun an widjer oofern tu’t fulig. Uun Pura Besakih wurd de 18. Mei dön miast gebüüden faan’t uunlaag faan a tempel faan en eerdbeewrin uunstaken maaget. Twesken Mei 1963 an Janewoore 1964 kaam det tu widjer, swaker eruptschuunen. At rintidj uun Nofember feruursaaget uflaagringen faan püüroklastisk struumer jo tu reeren, mä’t fulig, dat widjer Lahars üübtreed.