Adygeeja
At Republiik Adygeeja (üüb Adygeeisk: Адыгэ Республик Ādəɣă Respwblik, üüb Rüs: Республика Адыгея Respublika Adygeja) as en letj autonoom republiik uun det Süüdrüslun regiuun faan Rüslun. Det hee 439.996 lidj (2010)[1]. At hoodsteed faan't republiik as Maikop.
Tekst üüb Fering |
Geografii
Lunskap
Koord faan Adygeeja |
At lun uun a nuurd faan't republiik as flaak an uun a süüd san dön Kaukasus Berger. Dön tau gratst berger uun Adygeeja san de Tschgusch Berig (3238 m) an de Fischt Berig (2868 m). De Kuban Struum maaget dial faan at nuurdgrens faan't republiik.
Kliima
Maikop | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kliimadiagram | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Temperatüür, Rin of Snä uun Maikop, Adygeeja
Efter: Roshydromet |
Steeden
Dön fjauer gratst steeden uun't republiik san:
# | Steed | Lidj (2010)[2] |
---|---|---|
1 | Maikop | 144.249 |
2 | Jablonowski | 26.171 |
3 | Enem | 17.890 |
4 | Adygejsk | 12.237 |
Iindialing faan Ferwalting
At republiik hee tau steedkreiser (Maikop an Adygejsk) an sööwen distrikten:
# | Distrikt | Grate (km²)[3] | Lidj (2010)[4] | Koord |
---|---|---|---|---|
1 | Giaginskaja | 799 | 31.766 | |
2 | Koschechabl | 603 | 30.422 | |
3 | Krasnogwardejskoje | 726 | 30.868 | |
4 | Maikop | 3681 | 58.439 | |
5 | Schowgenowski | 517 | 16.997 | |
6 | Tachtamukai | 468 | 69.662 | |
7 | Teutschesch | 710 | 20.643 |
Befölkring
Det letst folksteeling wiar uun't juar 2010. Efter a resultooten hee't republiik 439.996 lidj: 235.471 diarfaan san wüfhööd an 204.525 karmen[5].
Histoore
Adygeeja wurd 27. Jüüle 1922 üüs en autonoom prowins uun Rüslun grünjlaanjen. Det wurd 3. Jüüle 1991 en autonoom republiik. De iarst president faan't republiik wiar Aslan Dscharimow, diar 5. Janewoore 1992 woolet wurd an tu 2002 uun't baantje bleew.
Öler presidenten faan't republik san: Hasret Sowmen (2002-2007), Aslan Tchakuschinow (2007-2017), an Murat Kumpilow (2017-).